Skip to content

Samarbejdet med Kina om grøn omstilling

Den nye grønne forskningsstrategi sætter en klar retning for forskning og innovation herunder samspillet med erhvervslivet – også internationalt. Samtidig peger en ny rapport fra ICDK Shanghai på konkrete forskningsfelter med Kina i front, som kan blive afgørende for den grønne omstilling i Danmark.

Efter mange måneders forsinkelser lykkedes det mig i august måned at komme til Shanghai med min familie. Rejsen foregik sammen med den nye centerchef, Martin Hoxer, og hans familie. Det var godt med selskab på en lang og besværlig rejse på 55 timer.

Selvom det nu er lykkedes os at rejse ind i Kina, er der desværre intet, der tyder på, at det bliver muligt at foretage forretningsrejser til Kina inden for en overskuelig fremtid. Der er nemlig fortsat et krav om 14 dages karantæne ved ankomst til Kina, og det er jo de færreste, der har tid til det. ICDK Shanghai har gennem 2020 arbejdet med at udvikle en række perspektivrige digitale alternativer til de fysiske forretningsmøder grundet COVID-19-restriktioner. Dem vil jeg berette om på et andet tidspunkt. Der er nemlig et andet tema, som kalder på en kommentar: Samarbejdet med Kina om grøn omstilling.

Samarbejdet med Kina

I løbet af året 2020 og den tid, jeg har siddet i stolen som UFM’s Kina-attaché, har der været øget fokus på Kinas rolle i verden. På europæisk plan er forholdet til Kina oppe til debat, og også inden for forsknings- og innovationsområdet er termer som ’gensidighed’, ’lige vilkår’ og ’respekt for menneskerettigheder’ blevet centrale i dialogen mellem EU og Kina om det fremtidige samarbejde.

I EU betragtes Kina som en forhandlingspartner, en økonomisk konkurrent og en systemisk rival. Det erkendes samtidig, at Kina er en samarbejdspartner, med hvem EU har nøje afstemte mål. Det gælder ikke mindst på det grønne område.

I september lancerede den danske regering Danmarks første grønne forskningsstrategi. Strategien indeholder fire konkrete forskningsmissioner, der bidrager til grøn omstilling. En vigtig del af strategien er stærkt internationalt samarbejde – bl.a. gennem de danske innovationscentre – der skal bidrage til at realisere strategien og dens fire missioner.

I forlængelse af dette, sætter en ny rapport fra ICDK Shanghai fokus på, hvordan samarbejdet med Kina bidrager til at realisere ambitionerne i den grønne forskningsstrategi.

Rapporten tager dels udgangspunkt i den danske regerings målsætning om at begrænse det danske CO2-udslip med 70 pct. i 2030 og at opnå klimaneutralitet i 2050 og dels i Klimarådets rapport Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion og Hvidbogen fra Innovationsfondens klimapanel. På baggrund heraf identificeres 11 forskningsområder, der vurderes at være afgørende for den grønne omstilling i Danmark. Det drejer sig især om solenergi, alternativ cement, elektriske køretøjer og CO2-lagring. ICDK-rapporten undersøger den kinesiske forskningshøjde og de vigtigste institutioner inden for hvert af disse forskningsområder, og konklusionen er entydig: Kinesiske forskningsmiljøer er en del af den globale forskningselite inden for alle 11 områder.

Særligt inden for områderne solenergi, power-2-X og biokul har kinesiske forskere bidraget til mere end 50 pct. af de 1000 mest-citererede artikler i perioden 2017-20. Hvis danske forskningsmiljøer vil arbejde sammen med de bedste miljøer i verden, kan det ikke ske uden også at samarbejde med Kina. I rapporten afdækker vi – ICDK Shanghai - også, hvilke kinesiske forskningsinstitutioner der er de førende inden for hvert af områderne, samt hvilke finansieringskilder der har støttet de forskellige områder.

Tørre sko

I forhold til den danske regerings grønne forskningsstrategi og samspillet med de 11 identificerede forskningsfelter, så handler dansk-kinesisk samarbejde inden for den grønne omstilling ikke kun om at forbinde danske forskere med den globale forskningsfront. Det handler også om at understøtte Kinas egen grønne omstilling. Kina er verdens største udleder af CO2 og udleder mere end hele EU og USA tilsammen. I et globalt klimaperspektiv er Kina uomgængelig. Siden 2018 har Kinas udledninger desværre været stigende. Tiden er knap, og det er nu, der skal foretages hårde prioriteringer i Kina, hvis man også i fremtiden skal kunne gå tørskoet rundt i Knuthenborg Safaripark på det flade Lolland.

Heldigvis er der tegn på bevægelse i den kinesiske tilgang. Under FN’s generalforsamling i september fremsatte den kinesiske præsident Xi Jinping målsætningen, om at Kina skal være CO2-neutralt i 2060. Dette er en historisk målsætning. Ikke desto mindre må vi forvente, at den grønne omstilling i Kina også vil skulle balanceres med økonomisk vækst og jobs. Fra dansk side ved vi, at teknologi og innovation kan få vækst og grøn omstilling til at gå hånd i hånd. Det er afgørende, at dette også lykkes i Kina.

En klog tilgang til samarbejde

Forsknings- og innovationssamarbejde med Kina er altså centralt, hvis vi skal nå de danske (og internationale) ambitioner både i forhold til de nævnte mål om CO2-reduktioner og ligeledes om den grønne omstilling på nationalt og internationalt plan. Samtidig er der et øget fokus på dilemmaer og risici i internationalt forskningssamarbejde og en øget bevidsthed om, at vi bør reflektere mere over, med hvem og om hvad vi samarbejder. Dette gælder på tværs af vores internationale forsknings-, uddannelses- og innovationssamarbejder, herunder også samarbejder med Kina.

Innovationscenteret i Shanghai står derfor til rådighed for sparring og deling af viden. Vi har bl.a. samlet en række rapporter og andre ressourcer, der giver perspektiv på specifikke udfordringer i relation til samarbejdet med Kina. Dem deler vi gerne. Vi samler erfaringer på tværs af de danske institutioner og lærer af vores kollegaer i andre lande. På den baggrund vil jeg gerne dele to overordnede råd:

  • Kend din partner: Det kan være svært at gennemskue, hvilke kasketter kollegaer i andre lande har på. Det gælder både, når et samarbejde initieres og undervejs i et længerevarende samarbejde, men vi skal blive bedre til med jævne mellemrum at interessere os for vores udenlandske kollegaer, deres ansættelsesforhold og eksterne samarbejdspartnere.
  • Vær skarp på den danske interesse: Vi skal tilstræbe ligeværdige partnerskaber, hvor det er tydeligt, hvad formålet og udbyttet er for de danske forskere eller institutioner. Det forudsætter, at vi fra dansk side bliver bedre til at formulere, hvad vi vil have ud af et samarbejde.

Men det kan måske synes lettere sagt end gjort. Derfor står vi i ICDK Shanghai til rådighed for danske interessenter, der ønsker individuel sparring om konkrete projekter eller samarbejder for at deltage i de nationale og globale målsætninger om en grønne fremtid.