Rekruttering og karriereveje på et schweizisk eliteuniversitet: Inspiration for Danmark?
For nylig ledsagede jeg Danske Universiteters Forskningspolitiske udvalg på en studietur i den schweiziske universitetsby Zürich. Trods byens uanselige størrelse og et indbyggertal på under en halv million indbyggere er Zürich både et af verdens finanscentre og hjemsted for hele 20 videregående uddannelsesinstitutioner.
Besøget bød blandt andet på et møde med Eidgenössische Technische Hochschule (ETH) Zürich, som i den international konkurrence om de bedste hoveder går ganske proaktivt til værks i rekrutteringen af forskere og arbejder systematisk med karriereudvikling.
Internationalisering i højsædet
ETH Zürich er ét af de to føderale, teknisk-naturvidenskabelige universiteter i Schweiz. Sammen med EPFL i Lausanne skiller ETH sig ud fra landets øvrige, kantonale universiteter, både hvad angår finansiering og beslutningsprocesser. De to universiteter har en fælles bestyrelse, som har sat en klar strategi for forskerrekruttering. Målet er, at universitetet også i fremtiden kan være en ’innovationsmotor’, som kan bidrage til udviklingen af Schweiz’ konkurrenceevne.
I det multikulturelle Schweiz kan ETH Zürich ses som et epicenter for internationalisering. 120 nationaliteter er repræsenteret blandt universitetets studerende og forskere. 74% af alle ph.d.-studerende er af anden nationalitet end schweizisk. Til sammenligning havde 61% af de dimitterende ph.d.-studerende fra danske universiteter i 2019 og 2020 dansk statsborgerskab.
”Vi har endda flere ph.d.-studerende fra Tyskland end fra Schweiz”, lød det fra en af de ETH-repræsentanter, delegationen fra Danske Universiteter og jeg mødtes med.
Aktiv søgning efter de klogeste hoveder
Også i de senere karrieretrin blandt forskerpersonalet spejdes der ganske aktivt ud over alpetoppene for at identificere og rekruttere de bedste internationale hoveder til universitetet. Intern rekruttering er en sjældenhed.
Der kan være flere forklaringer på, at ETH Zürich har succes med en offensiv strategi i forhold til forskerrekruttering og –fastholdelse:
For det første er det schweiziske lønniveau som bekendt svært for de fleste andre nationer at hamle op med. Det gælder også på universiteterne, hvor en professors løn er cirka dobbelt så høj som på et dansk universitet.
For det andet er arbejdsløsheden lav, hvilket betyder, at ETH Zürich kan strække sig langt for at hjælpe medrejsende partnere til forskerne med at finde lokal ansættelse. Og strække sig langt, det gør de. I nogle tilfælde kontakter ETH endda nogle af universitetets samarbejdsvirksomheder for at høre, om de har plads til en ekstra medarbejder.
”All-inclusive” ansættelsesproces
Ligesom i Danmark kæmper man i Schweiz med en lav andel af kvindelige forskere, særligt på de senere karrieretrin. Derfor blev der hos Danske Universiteters (i øvrigt rent mandlige) forskningspolitiske udvalg lyttet interesseret, da ETH Zürichs Office for Faculty Affairs fortalte om et tiltag, der har til formål at øge ligestillingen gennem rekruttering:
På ETH har man fra centralt hold indført såkaldte gender and diversity advocates. Det er - typisk mandlige – medarbejdere, som indgår i ethvert ansættelsesudvalg og har til opgave at sikre en fair ansættelsesproces fra start til slut, herunder i forhold til ligebehandling af ansøgere uanset køn og etnicitet. Som udgangspunkt skal der være mindst 2 kvinder ud af de 4-6 ansøgere, der kaldes til samtale.
Desuden indgår såvel studenterrepræsentanter som professorer fra andre ETH-institutter i ansættelsesudvalget.
I nogle tilfælde indgår repræsentanter fra industrien også i ansættelsesudvalget, da erhvervssamarbejde vægtes højt på universitetet. De primære ansættelseskriterier er dog på ETH, som på universiteter andre steder i verden, forsknings- og undervisningskompetencer af høj kvalitet.
Og som om det ikke var nok, skal alle fastansættelser godkendes af på højeste niveau af præsidenten for ETH Zürich.
Ordnung muss sein: Karriereveje sat i system
På ETH Zürich er ”professor” en fælles betegnelse for adjunkter, lektorer og professorer. På alle tre niveauer scouter universitetets stabsfunktion i samarbejde med institutterne aktivt efter mulige kandidater. Og universitetet tager direkte kontakt til de internationale forskere, man mener passer på profilen. Det kan endda ske selv efter et givent professorat har haft ansøgningsfrist, hvis man mener, at der er brug for at styrke ansøgerfeltet.
Selv om der naturligvis er forskel på blandt andet lønniveauet, har det schweiziske topuniversitet fastlagt klare procedurer for det videre karriereforløb for de forskere, der finder ansættelse inden for institutionens mure.
Adjunkters (assistant professors) karriereudvikling evalueres efter et fastsat interval. Herefter bliver forskeren enten fastansat som lektor (associate professor), typisk efter 5 års ansættelse som adjunkt, eller pænt bedt om at søge andre græsgange uden for universitetet. Det er kort og kontant, men til gengæld gennemsigtigt, og det forhindrer, at forskere sidder fast på et karrieretrin i midlertidige ansættelser. Lektorer i tenure-track sporet forventes at opnå forfremmelse til professorer (full professors) allerede efter 4-7 år i stillingen.
Samtidig med at ETH Zürich er et universitet med et stærkt fokus på grundforskning, iværksættes der også i rekrutteringsøjemed tiltag for at styrke samarbejdet med praksis, herunder industrien. Således er universitetet undervejs med en ny form for professorat, som p.t. har arbejdstitlen ”Professors of Practice”.
Den nye type professorat skal give mulighed for, at forskere kan kombinere en karriere i industrien, samtidig med at man bevarer et ansættelsesforhold på universitetet (typisk 20-30% af den samlede arbejdstid). Professors of practice på ETH vil primært spille en rolle i forhold til undervisning og vejledning af studerende, mens forskning og publikations-CV’et har mindre betydning.
Samlet set er der således flere gode grunde til at kigge mod Schweiz og ETH Zürich for inspiration.
Blogindlægget er skrevet af forskningsattaché Ulrik Kjølsen Olsen, med input fra specialkonsulent Jonas Langeland Pedersen fra Danske Universiteters sekretariat.
- ICDK München har primært fokus på Sydtyskland, men understøtter også danske universiteter og virksomheder i forhold til samarbejde med det øvrige Tyskland, Østrig og Schweiz.
- Danske GTS-institutter, klynger og universiteter m.fl. kan søge om at etablere nye forsknings- og innovationsnetværk med bl.a. schweiziske partnere via Uddannelses- og Forskningsministeriets Global Innovation Network Programme. Interesserede er velkomne til at tage kontakt til ICDK Munich for at høre, hvordan centret kan understøtte danske aktører i forhold til samarbejde med Schweiz.
Om ETH Zürich
Eidgenössische Technische Hochschule (ETH) Zürich. På engelsk: Swiss Federal Institute of Technology in Zürich. Etableret under navnet “Polytechnicon” i 1855.
I lighed med søsteruniversitetet, EPFL Lausanne, er ETH Zürich en del af Swiss Federal Institutes of Technology, som administrativt hører under Swiss Federal Department of Economic Affairs, Education and Research. Alle øvrige universiteter i landet er organiseret under de schweiziske kantoner.
ETH Zürich er et af verdens førende universiteter inden for især natur- og ingeniørvidenskab.
Universitetet har ca. 24.500 studerende fra 120 lande. 6612 VIP’er, heraf 527 professorer. Ca. 1/3 af universitetets studerende og ansatte er kvinder.