Nyt Dansk – Indisk samarbejde skal arbejde med bekæmpelsen af den globale fødevarekrise

I 2030 anslås det, at den indiske population vil være på 1,51 milliarder mennesker og dermed være verdens mest folkerige nation. Indien skal brødføde yderligere 100 millioner mennesker mere end i dag – samtidig med at forbrugerne forlanger bedre og mere varierede fødevarer.

Indiens landbrugsproblemer påvirker ikke kun det indiske folk, men også resten af verden fordi Indien eksporterer store mængder landbrugsprodukter verden over. 

Der er derfor etableret et samarbejde mellem Danmark og Indien, hvor ny dansk forskning og teknologi skal hjælpe med at løse disse problemer. Indiens komplekse landbrugs- og fødevaresystemproblemer kan ikke blot "hackes" af teknologi alene. Der er brug for en kombination af teknologi og forskning i plantediversitet -og beskyttelse. 

En af grundene er, at landsbrugsjorden i Indien består af mindre og fragmenterede dele. Langt de fleste bønder i Indien ejer ikke selv den jord, de dyrker, men de har den påkrævede viden om landbrug og tilfører dermed værdi til systemet.

Indien har et paradoksalt sundheds- og ernæringsproblem. Mange indere, især børn, lider af under- eller fejlernæring, alt imens problemer med fedme og diabetes i stigende grad har indtaget landet. 
Ifølge National Family Health Survey-5 (NFHS) udgivet i 2021 er 36% af indiske børn under 5 år væksthæmmede, og 32% af indiske børn i samme aldersgruppe undervægtige. 
Men samtidig er forekomsten af fedme hos voksne vokset betydeligt i årene fra 2016 til 2021, hvor procentdelen af overvægtige kvinder er gået fra 20,6% til 24 % og for mænd er gået fra 18,9% til 23%.  

Den bedste måde at løse disse komplekse udfordringer på er gennem en kombination af teknologi og plantediversitet.
Hvis man spørger Svend Christensen, institutleder for institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, om hvad løsningen på den globale fødevarekrise er, vil svaret være at gøre brug af den rigtige teknologi. 

Netop dette tema var i maj måned fokus for en workshop organiseret af International Crop Research Institute for the Semi-Arid Tropics (ICRISAT) i Hyderabad, hvor etableringen af et dansk-indisk partnerskab om Smart Plant Protection samtidig blev annonceret. Partnerskabet blev indviet med forskere fra ICRISAT og Københavns Universitet, som sammen diskuterede synergier inden for forskning og teknologier til at løse udfordringer inden for klima, skadedyrs- og sygdomshåndtering, digital teknologier og tidlige varslingssystemer.

I et unikt møde mellem videnskabsmænd og 70 lokale landmænd blev rammerne sat for en diskussion om de smertepunkter som lokale landmænd oplever til dagligt, samt en session med fokus på løsninger. Inklusionen af de lokale landmænd anses nemlig som essentielt og fundamentalt for det videre samarbejde i partnerskabet. 

Ifølge Svend Christensen var et af de problemer, som de lokale landmænd pointerede blandt andet forståelsen for, hvordan man bruger pesticider korrekt. Sådanne problemstillinger vil kunne afhjælpes ved brug af udstyr fra præcisionslandbrug idet tidlig detektering vil opfange fejlene inden det påvirker plantesundheden og dermed udbyttet af en hel afgrøde. 

De lokale landmænd kender til og er åbne over for nye teknologier, men føler, at teknologierne ikke er tilpassede de vilkår som de arbejder under. Det betyder, at implementering af de nye teknologier er umulig eller har et uhensigtsmæssig investeringsafkast. Landmændene udtrykte interesse og begejstring for nye teknologier og dansk knowhow, men understregede igen behovet for co-creation. Et andet diskussionsemne var brugen af højtydende sorter af sorghum og hirse til at håndtere den øgede efterspørgsel efter hvede, der er blevet omdirigeret til Indien fra Ukraine på grund af den russiske invasion.