Skip to content

Nye dansk-sydkoreanske potentialer for samarbejde inden for power-to-x, vand og cirkulær økonomi

Sydkoreas grønne væksteventyr er kun lige begyndt. Offentlighedens samt regeringens bæredygtighedsbevidsthed er i sit spirende forår. Dette sammen med den danske regerings nye Grønne Forskningsstrategi peger på flere områder, hvor der er et stort potentiale for samarbejder de to lande imellem.

Politiske ambitioner og investeringer

Siden præsident Moon blev indsat i 2017, har vedvarende energi og grøn omstilling været højt prioriteret på den politiske dagsorden. Ambitionerne er store. 3020-planen – et mere eller mindre velvalgt ordspil annonceret i 2019 – går kort fortalt ud på, at Sydkorea i 2030 vil have dækket 20 procent af landets energiforbrug af vedvarende energikilder. I øjeblikket udgør vedvarende energi blot 7 procent. Kulkraftværker, der i 2019 udgjorde 30 procent af Sydkoreas elforbrug, skal udfases, og opførslen af nye værker stoppes. Dette uanset at det kommer til at gøre ondt på en stærk industri, der til stadighed eksporterer netop kulkraft til andre lande i regionen. Samtidig øges investeringerne i grøn energi - eksempelvis havvindmølleenergi med op til 12 gigawatt installeret kapacitet frem mod 2030, hvilket vil være den femtestørste kapacitet i verden på trods af landets kun godt 50 mio. indbyggere. Til sammenligning havde Danmark i 2018 i alt ca. 6 gigawatt installeret kapacitet til vands og til lands.

I oktober måned annoncerede præsident Moon Sydkoreas mål om CO2-neutralitet i 2050 – godt hjulpet på vej af sammenlignelige udmeldinger fra nabolandet Japan. Hen over sommeren lancerede regeringen Korean New Deal som et modsvar på COVID-19. Korean New Deal er en enorm vækstpakke på i alt 97 milliarder USD, hvis primære formål er at sætte yderligere skub på den grønne og digitale omstilling og skabe nye arbejdspladser gennem en lang række missionsdrevne indsatser. En række af de mest ambitiøse projekter handler om:

  • Vedvarende energiproduktion (8.4 mia. USD)
  • Elektriske og hydrogendrevne biler (12 mia. USD)
  • Grønne og smarte skoler (5.6 mia. USD)
  • Smart vandforvaltning (3.1 mia. USD), og
  • Storskala carbon capture og storage (2.5 mia. USD).

Skæver man mod Danmark, er de fleste bekendt med regeringens målsætning om at reducere vores drivhusgasudledning med 70 procent i 2030. Og kigger vi på investeringssiden, er der godt nok lidt færre nuller bag tallene, men ambitionerne er lige så store. Den nyligt lancerede grønne danske forskningsstrategi har tilmed tydelige overlap med Korean New Deal. Fangst og lagring eller anvendelse af CO2, grønne brændstoffer til transport og industri (power-to-x m.v.) og cirkulær økonomi udgør tre af de i alt fire danske ”grønne missioner”, der kommer til at blive prioriteret af Innovationsfonden i 2021, og åbner således for nye spændende samarbejdsområder for Danmark og Sydkorea.

En unik grøn alliance med fokus på vedvarende energi og cirkulær økonomi

Populært sagt har Sydkorea tre vigtige alliancer: Sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark. At en alliance med et lille land som Danmark har en så central placering, siger noget om det stærke fokus, der er kommet på grøn vækst og omstilling i Sydkorea. Samtidig viser det, at Danmark anses som en inspiration og tæt partner, der kan hjælpe landet på vej mod en grønnere fremtid.

Den grønne vækstalliance mellem Danmark og Sydkorea blev etableret i 2011. Dengang var Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Korean Advanced Institute of Science and Technology (KAIST) med om bordet og indgik på institutionelt niveau en ambitiøs partnerskabsaftale, der i 2019 blev fornyet og fik et endnu stærkere fokus på grønne teknologier og FN’s bæredygtighedsmål. På et politisk niveau har den grønne vækstalliance kastet mange aktiviteter af sig gennem årene, og med 3020-planen og oktober måneds udmelding om CO2 neutralitet i 2030 er der om muligt skabt endnu større momentum for det grønne samarbejde.

Den danske triple og quadruple-helix model for innovation, hvor den offentlige sektor, forskningsverdenen, industrien og borgere arbejder sammen om at finde fælles svar på fælles udfordringer, vækker interesse i Sydkorea. Godt nok er man vant til, at konglomeraterne arbejder tæt sammen med regeringen og udvalgte universiteter, men man også er vant til, at dette primært kommer netop konglomeraterne til gode. Interessen for den danske model har allerede banet vejen for en bred vifte af strategiske alliancer og samarbejdsaftaler på højeste niveau. I flæng kan fremhæves:

  • Joint Statement on the Establishment of the Green Growth Alliance (2011): Politisk, økonomisk og teknologisk samarbejde for at øge den globale indsats for et paradigmeskift inden for den grønne omstilling.
  • MoU on Circular Economy between the Ministries of Environment (2018): Udvikling, accelerering og forstærkning af indsatsen inden for cirkulær økonomi.
  • MoU between Ministry of Science and ICT and Ministry of Higher Education and Science (2015): Øget samarbejde om forskning, teknologi og innovation. Fokus på klimateknologi og arktisk i 2020-2021.
  • The Copenhagen Commitment (2018): Accelerering af indsatsen for at skabe og skalere offentlige-private partnerskaber for at realisere FN’s verdensmål og målene fastlagt i Paris-aftalen.
  • Innovative Platform Partnership for Blue Skies (2020): Teknologudvikling og innovationssamarbejder målrettet klimaændringer, luftkvalitet og bæredygtig udvikling.
  • Joint Action Plan for the Strategic Partnership and the Green Growth Alliance (2020-2024): Samarbejde inden for bæredygtighed og grøn omstilling, forskning, teknologi og innovation, sundhed og livsvidenskab, samt politik og handel.

Dette giver unik adgang til beslutningstagere for ambassaden og Innovationscentrets medarbejdere og åbner for spændende innovationsarenaer og forretningsmuligheder for danske forskere og virksomheder. Et aktuelt eksempel er det årlige Green Growth Alliance møde, som blev afholdt for nylig med fokus på vand med deltagelse af begge landes miljøministre samt oplæg fra en række danske og koreanske eksperter.

Komplimentære grønne samarbejdsområder

I en nyligt lanceret publikation om Sydkoreas grønne rejse, der startede i 2009 efter 2008’s finanskrise, identificerer ICDK Seoul i samarbejde med Global Green Growth Institute (GGGI) en række sydkoreanske grønne styrker på forsknings- og teknologisiden. Baseret på en analyse af patenter og R&D-investeringstrends står Sydkorea stærkt på områder såsom energilagring, solcelleanlæg, hydrogen og elektrisk mobilitet og ikke mindst kerneteknologier såsom 5G, IoT og Blockchain.

Leder man dernæst efter komplementaritet med danske styrker inden for eksempelvis vindenergi, bioenergi, bølgeenergi, brændstoffer, system integration, varmeveksler og pumper, vandteknologi og affaldshåndtering, ser man en række oplagte samarbejds- og eksportmuligheder inden for områder som vindenergi, smart grid, affald-til-energi, alternative brændstoffer og smarte, cirkulære byer. Områder der ovenikøbet nyder godt af massive nationale grønne investeringer i både Sydkorea og Danmark.

Grønne fokusområder for ICDK Seoul i 2021

Derfor var det også særdeles velvagt timing, da DTU og KAIST den 11.-12. november 2020 afholdt fælles forskningsseminar om grøn og vedvarende energi, hvor mere end 70 forskere og en række virksomheder gik i dybden med særdeles oplagte temaer som hydrogenproduktion, vindturbiner, CO2 styring, og energilagringssystemer. Derudover blev de præsenteret for fundingmuligheder i det kommende Horizon Europe program, Sydkoreas National Research Foundation’s Strategic International Collaborative Project Call, førnævnte danske Grønne Missioner udmøntet af Innovationsfonden, og et kommende tematisk call med fokus på teknologidreven grøn omstilling gennem EUREKA platformen.

I smørhullet mellem politiske ambitioner og investeringer, den unikke grønne vækstalliance og grønne teknologistyrker, som denne blog har forsøgt at skitsere, finder man nogle af ICDK Seouls grønne fokusområder for 2021: Power-to-x, vand og cirkulær økonomi i byer. Områder hvor Danmark og Sydkorea vil investere massivt i de kommende år. Områder hvor vi kan lære af hinandens erfaringer og sammen udvikle ny viden nødvendig for at tackle begge landes grønne målsætninger.

Potentielle samarbejdsflader og projekter for danske interessenter og aktører

I forhold til power-to-x er næste skridt for en nærmere analyse af de bedste forskningsmiljøer på den ene side og mest relevante industrielle aktører og potentielle aftagere af danske løsninger på den anden side. Til dette søger vi danske partnere, der har interesse i at bidrage til analysen og sikre den bedst mulige kobling til den danske power-to-x sektor.

Med afsæt i rapporten ’A Smart Water Nation?’ fra 2020 arbejder ICDK Seoul med en række koreanske byer, der søger løsninger til udfordringer inden for eksempelvis fosforudvinding fra spildevand og energipositive vandrensningsanlæg. Dette vil blandt andet ske i regi af IWA World Water Congress i København til maj 2021, hvor ICDK Seoul er partner i Next Generation Water Action programmet, der drives af DTU Skylab med økonomisk støtte fra blandt andre Poul Due Jensen Fonden og Rambøll Fonden. Derudover igangsættes i 2021 en Strategic Business Alliance med det formål at tilvejebringe konkrete markedsmuligheder og forretningsmodeller for en mindre klynge af relevante og dedikerede danske vandvirksomheder. Sidst men ikke mindst vil vi bygge videre på et netop igangsat forskningsprojekt mellem Kyungpook National University og DTU Environment med fokus på spildevandsudvinding til biogas. ICDK Seoul er interesserede i at etablere et samarbejde med den nye Danske Vandklynge eller andre økosystemaktører med henblik på et nå så bredt ud i det danske økosystem som muligt.

Hvad angår fokus på cirkulær økonomi i byer, skal dette ses i forlængelse af senere års arbejde med smart city dagsordenen i Korea. I 2021 går ICDK Seoul i dialog med en række koreanske byer med en ambition om at bringe danske cirkulære erfaringer i spil i design- og planlægningsfasen af nye byudvikling- eller renoveringsprojekter. I denne sammenhæng er vi på udkig efter danske partnere, der kan se potentialet i de koreanske investeringer i smart og bæredygtig byudvikling, luftkvalitetsindsatser og omfattende energieffektivisering af offentlige bygninger. ICDK Seoul står derfor parat til at indgå dialog og samarbejde om nye projekter og initiativer i Korea.