Når sundhed og grønne ambitioner går op i en højere enhed

Vi skal finde nye, bæredygtige måder at skaffe proteiner på, som er livsvigtige for både dyr og mennesker, vi skal udvikle grønne brændstoffer til vores transportsektor, vi skal udvikle og anvende mindre forurenende materialer. To-do listen er lang, og der er mange muligheder for samarbejde og projekter mellem ICDK Boston og danske aktører.

Regering har med den grønne danske forskningsstrategi fra september 2020 udpeget fire missioner for at komme i mål med 70 procentmålsætningen:

• Fangst og lagring af CO₂
• Nye grønne brændstoffer (Power-to-X)
• Klima- og miljøvenlig fødevareproduktion
• Genanvendelse og reduktion af plastik.

Danmark har allerede stærke forskningsmiljøer og virksomheder, der længe har udviklet teknologier inden for de fire missionsområder. Nogle af disse teknologier er modne og går sin sejrsgang på eksportmarkederne. Det gælder f.eks. fødevare- og foderingredienser, og vi er et forgangsland i fødevareproduktionen generelt. Andre teknologier skal videreudvikles, og vi vil med vores innovationsprojekt ”Biosolutions” i samarbejde med danske partnere identificere førende amerikanske videnmiljøer, som ikke i dag samarbejder med danske virksomheder eller videninstitutioner.

Vores innovationsprojekt vil blive udviklet i samarbejde med statskonsulent fra Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri, der sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug og Fødevare ser på markedsmulighederne, mens vi fra Innovationscenteret vil se på forsknings- og innovationspotentialet. Vi har også meldt os ind i den nye Alliance for Biosolution og vil sammen med dem og de relevante forskningsmiljøer i Danmark give vores bud på, hvordan der kan sættes ind ift. at styrke innovationen og forskningen inden for dette felt.

USA er forbundet med et stort potentiale for innovative, markedsændrende teknologier, herunder biosolutions-baserede løsninger. Klodens store og voksende befolkning, som samtidig bliver rigere år for år, stiller nye krav til, hvordan vores mad produceres. Denne udvikling driver også et stigende amerikansk fokus på sundhed og påvirkning fra klimaforandringerne, særligt i de store byer på øst- og vestkysten. USA har nogle af verdens førende forskningsinstitutioner, der ikke kun udvikler meget ny teknologi, men også udmærker sig i tværdisciplinær forskning og sektorer som netop dette felt kræver. På østkysten gælder det f.eks. MIT, University of Massachusetts, Harvard og Cornell for blot at nævne et par stykker.

Vi er begyndt det store arbejde med at kortlægge de mange aktører, der kan være relevante på forskningsområdet, og udvælgelsen af de relevante vil ske i samarbejde med danske institutioner.

Det er måske unfair at fremhæve nogen frem for andre, men vil nu alligevel vove mig lidt ud på planken, så her kommer et par eksempler. Det kan f.eks. være Dr. Julian McClements, fra Physical-Chemical Properties for Food Quality & Function fra University of Massachusetts (UMASS). Hans forskningsgruppes primære formål er at belyse de fysiske og kemiske egenskaber af mad, såsom tekstur, smag, udtryk, holdbarhed og næring. En bedre forståelse af dette vil hjælpe forskere inden for madvidenskab med at designe og producere mad af høj kvalitet på en mere systematisk og kosteffektiv måde. UMASS udbyder også et særligt fag i biosolutions.

Det er måske unfair at fremhæve nogen frem for andre, men vil nu alligevel vove mig lidt ud på planken, så her kommer et par eksempler. Det kan f.eks. være Dr. Julian McClements, fra Physical-Chemical Properties for Food Quality & Function fra University of Massachusetts (UMASS). Hans forskningsgruppes primære formål er at belyse de fysiske og kemiske egenskaber af mad, såsom tekstur, smag, udtryk, holdbarhed og næring. En bedre forståelse af dette vil hjælpe forskere inden for madvidenskab med at designe og producere mad af høj kvalitet på en mere systematisk og kosteffektiv måde. UMASS udbyder også et særligt fag i biosolutions.

Et andet eksempel er Goddard-gruppen på Cornell University i New York. De ser på de materialer der bruges til at håndtere, behandle og emballere vores fødevarer i de mange faser fra jord til bord. Målet med Goddards forskningsprogram om biomaterialer og biogrænseflader er at udnytte teknologier i krydsfeltet mellem fødevarevidenskab og materialevidenskab til at ændre disse materialer, der kommer i kontakt med fødevarer, for at forbedre kvaliteten, sikkerheden og bæredygtigheden af vores fødevareforsyning. Målene er at forbedre fødevarekvaliteten helt grundlæggende og gøre det muligt at fjerne syntetiske tilsætningsstoffer uden at påvirke produktets holdbarhed, bæredygtighed og fødevaresikkerhed.

Et tredje eksempel på en innovativ, moden teknologi er brugen af enzymer til at forbedre funktionaliteten af det plantebaserede kød og mejeri som de mest lovende anvendelsesområder, da denne teknologi menes at være i stand til at frigøre det betydelige uudnyttede potentiale på dette marked allerede på kort til mellemlang sigt. Omvendt er alternative proteiner produceret ved fermentering formodentlig en mere banebrydende løsning på, hvordan man efterligner dyrebaserede proteiner til perfektion, men denne teknologi kræver fortsat forskning og udvikling for at blive fuldt konkurrencedygtig.

Og det urimelige i at fremhæve nogle frem for andre er allerede tydelig. Jeg er ikke engang begyndt at nævne de mange spændende initiativer på MIT, hvor f.eks. Christopher Voigt fra MIT Biological Engineering, Bradlet Pentelute fra MIT Department of Chemistry og Kristala Prather MIT Chemical Engineering alle har interessant forskningen inden for proteiner som vi tale med og se nærmere på.

Ligesom forskningen inden for biosolutions er mangfoldig, er de løsninger, der kommer frem, når vi bare kigger os rundt i feltet blandt virksomheder og universiteterne her i Boston, på samme måde mangfoldig. Og denne mangfoldighed kan både inspirere og måske bringes i spil i samarbejde med danske partnere.