Skip to content

Kunstig intelligens hjælper Israel i kampen mod COVID-19

Israel barsler i øjeblikket med en national strategi for udvikling af kunstig intelligens. Denne blog beskriver Israels arbejde med kunstig intelligens i lyset af Corona-krisen, og de muligheder udviklingen bringer for dansk-israelsk forskningssamarbejde.

I disse dage kæmper samtlige af verdens lande med at bekæmpe spredningen af smitte fra COVID-19 virussen. Israel er bestemt ingen undtagelse. Landet har været et af de første til at spærre grænserne og igangsætte en nærmest total lukning af samfundet med udgangsforbud og kun få essentielle forretninger åbne. Mens samfundet tvinges ned i gear, og gaderne ligger øde hen, arbejder forskere og start-ups intenst på at udvikle løsninger til at afhjælpe spredningen af den frygtede virus. Israel anses her for at have en særligt ekspertise i form af at kunne arbejde under pres og producere innovative løsninger i situationer hvor landet er sat i noget der minder om en generel undtagelsestilstand.

Den aktuelle situation omkring COVID-19 betyder i særlig grad at innovation i sundhedsvæsenet er af afgørende betydning. Kunstig intelligens har stort potentiale til at revolutionere vores måde at diagnosticere og behandle sygdomme på. Kunstig intelligens er således hovedingrediensen i et par af de mest omtalte eksempler på, hvordan israelske startups har kastet sig ind i kampen mod COVID-19. Det drejer sig om geo-lokalisering til at identificere sygdomsmønstre og smittespredning, og "predictive analytics" der bliver brugt til at forudsige Corona-patienters sygdomsforløb og udvikle nye diagnoseredskaber.

Kunstig intelligens udgør et af de helt afgørende samarbejdsområder for dansk-israelsk forskningssamarbejde. Samarbejdsperspektiver inden for området blev drøftet på sidste års såkaldte master class afholdt, som vi afholdt på det danske innovationscenter i Tel Aviv i samarbejde med Tel Aviv universitet, Sheba hospitalet, Københavns Universitet og DTU. Der var ingen tvivl blandt deltagerne om, at kunstig intelligens kan afhjælpe og fremme diagnosticerings- samt behandlingsprocesser. Samtidigt var alle enige om, at et intensiveret dansk-israelsk samarbejde har potentiale til at løfte forskningen inden for området og frembringe banebrydende resultater.

Det er derfor ikke tilfældigt, at kunstig intelligens og sundhedsinnovation udgør en stor del af dansk-israelsk forskningssamarbejde. Kunstig intelligens er nemlig en helt central del af den israelske regerings satsning inden for forskning og udvikling. Det israelske "Council for Higher Education" placeret under uddannelsesministeriet har afsat, hvad der svarer til 315 mio. kroner til området under rådets nuværende fem-års plan (2017-2022) der opererer med et samlet budget på lidt over 13 mia DKK.

Fremtidens talent

Til trods for Israels store offentlige investeringer i området og den tilsyneladende trygge førerposition, Israel har indtaget (som tredjestørste AI økosystem i verden efter USA og Kina), forudser den israelske regering, at mangel på talent bliver en af de helt store udfordringer over de næste par år.
Ann-Christina1
Technological changes in the Israel high-tech industry

Figuren fra Israel Innovation Authority synliggør økosystemet, hvor kunstig intelligens spiller en stadig større rolle.

Der er derfor bred enighed om, at hvis Israel skal forblive verdensførende på området, kræver det en samlet national strategi. Dette er baggrunden for, at Israels premierminister Netayahu har nedsat et udvalg til at formulere en sådan strategi, der går på tværs af de israelske ministerier. I spidsen for udvalget er Isaac Ben Israel og Eviatar Matania (begge professorer på Tel Aviv Universitet). Udvalget har 15 underudvalg, hvori 300 seniorrådgivere fra den israelske regering, den israelske efterretningstjeneste, uddannelsesinstitutioner og private forskning- og udviklingsenheder er repræsenteret. Udvalget har på en konference afholdt på Tel Aviv Universitet i februar 2020 (kaldet Ambassador’s Summit) løftet sløret for dele af, hvad den nye strategi kommer til at indeholde.

Elementer i Israels nationale AI strategi

Udvalget forslår et initiativ, der beløber sig til en årlig investering på 1-2 mia. NIS (svarende til 2-3 mia. kroner) – et beløb, der udgør 10-20 procent af regeringens samlede investering i civil forskning og udvikling.

Følgende initiativer udgør centrale dele af strategien:

  • Udvalget anbefaler etablering af 4-6 relevante forskningscentre placeret på de israelske universiteter, hvilket vil øge antallet af eliteforskere. Herunder er en særlig ‘professormodel’ på tegnebrættet, der har til formål at bekæmpe konkurrencen om eksperterne fra de internationale virksomheder. Modellen går ligeledes på, at intellektuelle ejendomsrettigheder, der traditionelt set har været ejet af universitetet, nu kan tilskrives flere typer af institutioner (og ikke kun universitetsansatte forskere). Formålet her er at fremme universiteternes samarbejde med industrien inden for kunstig intelligens. Desuden foreslås det at tilføje en ordinær eksamen i kunstig intelligens og et obligatorisk metodefag i anvendelsen af kunstig intelligens til forskningsmæssige formål (i ph.d.-uddannelsen).
  • Desuden er en reform af ansættelsesforholdene på tegnebrættet, der åbner for, at seniorforskere kan anvende en øget mængde af deres forskningstid på industrielle projekter. Dette initiativ beror på den udfordring, at universitetsverdenen ikke kan matche det lønniveau, der tilbydes af de store tech-giganter.
  • Som en hel central del af initiativet anbefaler udvalget oprettelsen af en overodnet organiserende enhed, dvs. en koordinerende styrelse der placeres under det israelske statsministerium. (Man har gjort lignende ift. cybersikkerhed). I dag er en række forskellige aktører involveret i at udvikle Israels økosystem inden for kunstig intelligens, såsom Israel Innovation Authority, videnskabsministeriet, forskningsrådet under uddannelsesministeriet, den israelske efterretningstjeneste og forsvarsministeriet. Styrelsen vil have til formål at konsolidere regeringens, forskningsverdenens og den private sektors rolle i forhold til at sikre implementeringen af den nationale strategi.
  • I tillæg til disse tiltag anbefaler udvalget at øge optaget af internationale forskningskandidater (ph.d.-studerende og post docs) med det formål at booste Israels andel af sampubliceringer inden for området.

Vejen er banet for fremtidigt samarbejde

Disse initiativer vil i nærmeste fremtid blive præsenteret for den israelske regering, hvorefter anbefalingerne vil kunne implementeres. Selvom initiativet ikke er lanceret endnu (kun den førnævnte satsning under ”Council for Higher Education”) er det klart, at det er denne tilgang om at udvikle et solidt nationalt initiativ, der har virket i Israel – og som nu viser sin effekt i en krisetid. Et generelt højt forskningsniveau og prioritering af forskning og udvikling er således afgørende for, at israelske forskere besidder den nødvendige tekniske viden, der i disse dage anvendes på radikalt nye måder – til fx at redde liv når Corona-bølgen raser.

Når Israels nye national strategi for kunstig intelligens bliver officielt lanceret baner det vejen for et endnu tættere samarbejde mellem danske og israelske forskere. Et øget fokus på området gavner særligt de israelske forskere evne til at internationalisere. Vi så, hvordan organiseringen af en master class tilbage i 2019 på længere sigt kunne afføde samarbejde omkring udvikling af kunstig intelligens og nye sundhedsløsninger på meget kort tid.

På nuværende tidspunkt udgør kunstig intelligens sammen med kvanteteknologi to af UFM’s hovedområder i etablering af et bilateralt samarbejde med det israelske forskningsråd ’Council for Higher Education’. Et konkret initiativ er organiseringen af en konference og derpå følgende sommerskole om sundhedsinnovation, herunder brugen af kunstig intelligens til at udvikle nye og forbedrede sundhedsløsninger hvor førende israelske eksperter inviteres til Danmark.

Hvis I vil vide mere om Israels nationale strategi og potentialet for dansk-israelsk samarbejde, kan I henvende jer til UFM’s udsendte attaché på innovationscenteret i Tel Aviv, Ann-Christina Lange ([email protected]).

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua

Politisk vision danner rammerne for samarbejde på tværs af grænser

På COP26 i Glasgow i november 2021 var fokus på klimaneutral skibsfart et centralt dansk bidrag. Statsministeren var på et presse-event vært for lanceringen af en erklæring om et IMO-mål om klimaneutral skibsfart i 2050. Erklæringen har på nuværende tidspunkt fået opbakning fra fjorten lande (læs erklæringen her) . Til lanceringen havde statsministeren selskab af USA’s særlige klimaudsending, John Kerry, sundhedsminister fra Marshall Islands, Bruce Bilimon og Executive Vice President fra A.P. Møller - Mærsk, Henriette Hallberg Thygesen. I fokus på klimakonferencen var også det internationale offentlig-private partnerskab Zero-Emission Shipping Mission, som er ledet af Danmark, USA, Norge, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping og Global Maritime Forum. Sydkorea er med i den såkaldte ’Support Group’ af Shipping Missionen.

Vicedirektør i Søfartsstyrelsen og formand for styregruppen for Zero-Emission Shipping Mission, Rikke Wetter Olufsen, udtaler ligeledes: ”Med Zero-Emission Shipping Missionen har vi sat en ambitiøs målsætning om, at mindst 5 pct. af den internationale skibsfart skal drives på nulemissions brændstoffer i 2030. Vi vil bevise, at det kan lade sig gøre ved at opskalere produktionen af nulemissionsbrændstoffer og etablere en havneinfrastruktur, der kan understøtte de nye skibe. Vi vil kort sagt vise rederierne, at det naturlige valg i 2030 vil være nulemissionsskibe, når flåden skal udskiftes. Vi ser frem til yderligere samarbejde med Sydkorea i arbejdet i Shipping Missionen, hvor Sydkorea deltager i Mission Support Group.”

Danmark og Sydkorea har snitflader med stort potentiale

Danmark og Sydkorea er begge medlemsnationer i PG4 Partnership, hvor Sydkorea i år overtog værtsrollen fra Danmark. Det vellykkede event samlede 67 verdensledere fra internationale organisationer i kampen om en mere proaktiv klimaindsats for at opfylde internationale målsætning.
I forlængelse af PG4, mødtes Danmark og Sydkorea også i Getting to Zero Coalition. Et initiativ skabt af organisationerne; Global Maritime Forum, the Friends of Ocean action, og the World Economic Forum. Herunder findes 50 virksomheder inden for maritime, energi-, infrastruktur- og finanssektorer, som er støttet af regeringer og IGO'ere. Partnerskabet er en ambitiøs forpligtelse for medlemmerne om at fremme en industri, hvor kommercielt-drevet skibe skal sejle på klimaneutrale brændstoffer inden 2030.
Et særligt fokusområde under P4G-arrangementet var, hvordan offentlige-private partnerskaber i samarbejde skaber en klimaneutral fremtid. Dette blev understreget af Einar Jensen, Danmarks Ambassadør i Sydkorea som under P4G udtalte at ”Globale partnerskaber er nøglen til at nå den maritime sektors mål inden 2030. Mission Innovation og Getting to Zero Coalition Partnership udfylder dette hul ved at forene interessenter på tværs af shippingindustrien, virksomheder, tænketanke og IGO'er med støtte fra 14 regeringer, herunder Korea, Danmark, Chile og Holland”

Danish-Korea Power-to-X-alliance – inspiration og erfaring til den maritime sektor

Der er stadig relativt lange udsigter til udfoldelsen af CO2-neutralt skibsbrændstof, selvom målsætningen om 2030 er lige rundt om hjørnet. Man kan dog med fordel kigge mod bilbranchen, som allerede i dag er under stor omvæltning. De koreanske bilproducenter arbejder i hastig grad med grønne transportløsninger. Disse løsninger kan bruges som inspiration og til dels blive oversat til den maritime sektor på sigt.

Hydrogen-økonomien spiller her et vigtigt element i denne transformering. Dette gælder i Korea, men også Danmark satser på at blive en af frontløberne i denne udvikling. Danmark har gode forudsætninger for at blive frontløber i Power-to-X.
”Danske virksomheder arbejder allerede med teknologierne, og der er stærke danske forskningsmiljøer inden for elektrolyse og syntese til Power-to-X”, udtaler professor Søren Linderoth, DTU Energi. ”Samtidig er vi gode til at samarbejde mod de ambitiøse mål, og dette samarbejde vil vi styrke yderligere i vores fælles arbejde i Dansk Center for Energilagring (DaCES), hvor 18 danske videninstitutioner og forskningstunge virksomheder aktivt deltager i et innovationspartnerskab. Et eksempel på dette er Innovation Fondens internationale Innomission samarbejde om at beskrive et Roadmap for Power-to-X, og der er som første del blevet ansøgt 200 millioner kroner i en projektansøgning til Innovationsfonden. DaCES har stået i front for dette Roadmap og selve ansøgningen, hvor der satses på tre danske fyrtårne inden for Power-to-X, er centreret omkring Ørsted, European Energy og CIP”, fortæller Søren Linderoth.

Der er netop i november 2021 blevet skabt en Danish-Korean Power-to-X-alliance, som er koordineret af Innovation Centre Denmark (ICDK) i Seoul. Denne alliance har til formål at kigge på hele den globale værdikæde af Power-to-X aktører og skabe dialog og vidensdeling, om hvordan forskellige mobilitetssektorer kan lære af hinanden. Denne internationale Power-to-X alliance er ifølge Innovation Centre Denmark i Seoul i overensstemmelse med den danske regerings grønne forskningsstrategi, som skaber rammerne for investeringer i grøn forskning, teknologi, innovation og stimulerer internationalt samarbejde. Strategien sætter en klar retning for den danske indsats og skal lede til udviklingen af nye teknologier og løsninger, der kan beskytte klimaet, miljøet og naturen. Strategien indeholder fire konkrete forskningsmissioner herunder Power-to-X og Carbon capture, utilisation and storage (CCUS), som begge er forskningsområder, der vil have betydning for dekarboniseringen af skibsbranchen og shipping industrien i det hele taget.

Forskning og innovation spiller dermed en afgørende rolle for, at vi kan nå Danmarks ambitiøse klimamål om en 70-procents reduktion af CO2-udledningen i 2030, og Danmark skal senest i 2050 opnå klimaneutralitet og dermed ikke udlede flere drivhusgasser, end der optages. Nye teknologiske løsninger er også vitalt for, at vi når vores målsætning om den grønne omstilling i Danmark og i resten af verden.

ICDK Seoul’s arbejde med den nyetableret internationale Power-to-X alliance handler om at facilitere netværk, finde relevante aktører og bidragsydere i projekter inden for netop den maritime sektor, hvor de deltagende samarbejdspartner alle har et fælles mål: At skabe innovations samarbejde inden for Power-to-X for på sigt at løse klimaudfordringerne på globalt plan.

Hvis du vil høre mere om Danish-Korea Power-to-X-alliance og ICDK Seouls planlagte initiativer, er du mere end velkommen til at tage fat i Peter Vangsbo fra ICDK Seoul.