Kan Tyskland levere de næste Moonshots?

EU’s forsknings- og innovationsprogram, Horizon Europe, har det. Innovationsfondens program ”InnoMissions” har det. Nemlig et fokus på missioner – de næste moonshots – som tilgang til løsning af store samfundsudfordringer, herunder på det grønne område.

Store tyske ambitioner

Tyskland har høje ambitioner på det forsknings- og innovationspolitiske område. Målsætningen er, at Tysklands samlede offentlige og private investeringer skal nå 3,5% af BNP i 2025, mod de 3% i dag.

I nogle områder af vores naboland er tallet endda højere: I Sydvesttyskland, nærmere bestemt delstaten Baden-Württemberg, udgør investeringer i forskning og innovation omkring 5,8% BNP allerede i dag. Hele 80% af dem kommer fra den private sektor.

I nabodelstaten Bayern har man netop fastsat et nyt mål, om at de samlede forsknings- og investeringer skal stige til 4% i 2030.

I alt kommer halvdelen af Tysklands samlede F&U-investeringer fra to sydtyske delstater, Bayern og Baden-Württemberg.

Men i hvor høj grad kan den missionsorienterede tilgang ses afspejlet i de tyske forsknings- og innovationsprogrammer? Og i hvor høj grad har grøn teknologi og innovation sat sine spor i tysk forskningspolitik?

Grønne missioner? Ja, men nøgleteknologier som grundlag

Den for nyligt overståede tyske valgkamp viste, at kampen mod klimaforandringer er nået højt op på den politiske dagsorden. Nogle vil mene, at det dog er en forholdsvis ny trend hos vores naboer mod syd, og at den grønne omstilling er kommet sent i gang i Tyskland, som er et land med mange produktionsarbejdspladser.
Men har det politiske fokus på grøn omstilling sat sig spor i de tyske offentlige forsknings- og innovationsprogrammer?

Ja, men kun til dels. Den tyske erhvervs- og innovationsstrategi, ”Hightech-Strategie 2025”, indeholder et fokus på missionsorienteret forskning og innovation, bl.a. med det formål at adressere udfordringer i relation til bæredygtighed og grøn omstilling.

Flere tyske forskningsprogrammer og –initiativer er dog også - eller, kunne man sige, - primært fokuseret på nøgleteknologier, som kan være grundlagsskabende og kapacitetsopbyggende for de senere stadier af innovationsprocessen.

Eksempler på dette er Deutsche Forschungsgemeinschafts (DFG) program ”Sonderforschungsbereiche” (Collaborative Research Centres), som understøtter længerevarende forskningsmiljøer, etableret for en periode op til 12 år, hvor forskere samarbejder i et stort tværfagligt projekt på tværs af forskningsområder.

Et andet eksempel er ”Forschungscampus” (Research Campus) -programmet, som er en del af den ovennævnte tyske Hightech-Strategie.
Programmet støtter opbygningen af partnerskaber mellem universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder med fokus på forskellige samfundsudfordringer, og med digitalisering som en fælles overligger. Filosofien er, man ved at samle forskningsinstitutioner og virksomheder under samme tag kan bringe viden i anvendelse på en mere konkret og systematisk måde. Forskningsinfrastruktur og testfaciliteter spiller en stor rolle i setup’et for et forskningscampus, og projektpartnerne kan få støtte til det. Projekter finansieret gennem ”Forschungscampus”-programmet kan få støtte i helt op til 15 år, om end de evalueres hvert femte år.

Det er bemærkelsesværdigt – også i et internationalt perspektiv, hvor forsknings- og innovationsbevillinger typisk løber 3-5 år. Nogle løber længere, sådan som Danmarks Grundforskningsfonds Centres of Excellence, som kan modtage finansiering i op til 10 år. Set fra Innovation Centre Denmarks udkigspost i München siger det noget om Tysklands forskningspolitiske fokus på ”det lange seje træk”: programmer og bevillinger med lang tidshorisont og teknologiopbygning som et grundlæggende element.

Teknologi kommer først

Både i den føderale Hightech-Strategie og på delstatsniveau i Sydtyskland er Industri 4.0 et fokusområde. Bayerns regering vedtog for to år siden en markant ”Hightech-Agenda” med nye penge til forskning og innovation i nøgleteknologier som kunstig intelligens, robotteknologi, og kvanteteknologi.

I nabodelstaten Baden-Württemberg kan man hæfte sig ved indsatsen for at koble videninstitutioner og virksomheder i offentlig-private partnerskaber, som kan bringe ny teknologi til bordet. ”Industry on Campus” og ”InnovationsCampus” er to programmer fra Baden-Württembergs innovationsstrategi, som begge har dette som formål.

Step by step - Made in Germany

Der er ingen modsætning mellem teknologi og en fokusering på missioner. Men måske er det ikke så mærkeligt at teknologi er rygraden i flere af de tyske forsknings- og innovationsprogrammer, når man ser på det tyske virksomhedslandskab, hvor automobilbranchen og industriel produktion har stor betydning, også når man ser på, hvem der lægger de store forsknings- og innovationsinvesteringer.

Der er mange arbejdspladser på spil, når Tyskland skal omstilles til et mere grønt og bæredygtigt samfund. Det gør måske, at man ikke ser den samme fokusering og målretning af indsats og midler på grønne missioner i de tyske forsknings- og innovationsprogrammer i Tyskland, som man måske ser i Danmark og andre lande.

”Made in Germany” er med andre ord både en udfordring og en driver for tysk forskning og innovation, og dermed fremtidssikring.

Bæredygtig, grøn omstilling i Tyskland: Kontakt ICDK München

På Innovation Centre Denmark (ICDK) i München har vi fokus på transformationen af forskning og industri i Sydtyskland, samt de muligheder, det giver for danske videninstitutioner og virksomheder.

Du er velkommen til at kontakte mig, innovationsattaché Ulrik Kjølsen Olsen, [email protected], for at høre nærmere eller følge ICDK München på LinkedIn.