Skip to content

Den schweiziske forskningshemmelighed

Schweiz, der før var verdenskendt for at holde på sine bankhemmeligheder, er en stærk forskningsnation. Men hvad er årsagen til det – eller hemmeligheden, fristes man til at sige? Denne blog ser nærmere på landets forsknings- og innovationsmodel og afslører måske et par hemmeligheder eller to.

Når danske universiteter og virksomheder søger efter inspiration til forskning, innovation, og uddannelsesudvikling, kigger de ofte mod Schweiz. Landet er på mange parametre en førende forskningsnation. Ofte fremhæves de to føderale eliteuniversiteter ETH Zürich og EPFL Lausanne som mønstereksempler på excellente videninstitutioner. Spørgsmålet er, om en studietur til Schweiz med danske forsknings- og innovationsinteressenter nogensinde har fundet sted uden, at man har besøgt ét af disse to eliteuniversiteter? Næppe.

Men det er ikke kun de to førnævnte superuniversiteter, der kan noget. Også andre institutioner fra Schweiz indtager høje placeringer på diverse ranglister over klodens bedste universiteter.

Alligevel kan det være svært at pege på én enkeltstående årsag – eller ét bagvedliggende politisk tiltag, der gør, at Schweiz ligger i den uddannelses- og forskningsmæssige verdenstop.

Så hvad er hemmeligheden? Her er nogle bud fra min udkigspost i München:

Høje investeringer i forskning og innovation

Schweiz bruger mange penge på forskning og udvikling. I 2019 beløb forskningsbudgettet sig til 22,9 mia. schweizerfranc (CHF), hvilket svarer til hele 164 mia. danske kroner. Fordelingen var her på 68 % i den private sektor og 29 % på forsknings- og videninstitutioner.

Særligt den private andel af forskningsinvesteringerne er høje, og virksomheder som Roche, Novartis og Nestlé, trækker en stor del af læsset. Alle tre er på den globale top-100 over de 2500 virksomheder, der har de højeste R&D-omkostninger ifølge Europa-Kommissionens European Industrial Scoreboard for 2021. Sidstnævnte anvender over halvdelen af sit globale forskningsbudget i Schweiz. Schweiz har i øvrigt hele 57 virksomheder på top 2500, størstedelen inden for Life Science og IKT. Til sammenligning figurerer 29 danske virksomheder på top 2500-listen.

Faktisk udfører schweiziske virksomheder både meget forskning og udvikling i og uden for Alpelandets grænser.

Stærkt samspil mellem videregående uddannelse og arbejdsmarked

En anden faktor, som flere peger på, er, at det schweiziske uddannelsessystem er godt indrettet i forhold til praksis og overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked. Eksempelvis er Schweiz kendt for at have gode erhvervsuddannelser gennem det såkaldte ”dual-track education” system, som kombinerer uddannelse med mesterlære i en virksomhed i forløb på 2-4 år. Modellen er med til at sikre, at uddannelserne rammer arbejdsmarkedets behov. Samtidig giver dual-track education unge, som ikke nødvendigvis er gået ”den slagne vej” fra videregående uddannelse til job, mulighed for at få en professionsuddannelse på højt niveau.

Modellen har lighedstræk med den danske ordning omkring Erhvervskandidatuddannelser, men dual-track-modellen gennemsyrer i højere grad det schweiziske uddannelsessystem, da så mange vælger at gå ”dual track”-vejen.

For dem, der ønsker at gå i en akademisk retning, er der også en vej. Schweiziske universiteter tilbyder gode akademiske karrieremuligheder for bl.a. ambitiøse unge forskere, hvor tenure-track-modeller er udbredte. Og så har Schweiz naturligvis også et attraktivt lønniveau, som er svært at konkurrere med.

Forskningsprogrammer med bottom-up fokus

Hvordan står det så til med de offentlige, konkurrenceudsatte forskningsmidler i Schweiz? Er de målrettet specifikke politiske indsatsområder eller sektorer? Faktisk ikke.

Langt størstedelen af disse midler bliver uddelt af Swiss National Science Foundation (SNSF) og innovationsagenturet Innosuisse. Førstnævnte svarer i en dansk målestok mest til en blanding af Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) og Grundforskningsfonden og uddeler midler til grundforskning. SNSF råder årligt over 1,2 mia. CHF (over 8,5 mia. kroner), som uddeles inden for alle videnskabelige discipliner og med et udpræget ”Excellenceprincip” som ledestjerne.

Dette gælder således også SNSF’s program ”International Co-Investigator Scheme”. Takket være en samarbejdsaftale mellem DFF og SNSF (som ICDK München i al beskedenhed var med til at få etableret i 2019) har danske forskere gennem dette program mulighed for at deltage i og få tilskud til projekter med schweiziske kolleger.

Innosuisse, med et noget mindre budget på 200 mio. CHF, understøtter videnbaseret innovation med fokus på at styrke SMV’ers konkurrenceevne. I projekterne indgår ofte både forskningsinstitutioner og SMV’er. Det samlede indtryk er et system med fokus på bottom-up og mindre styring af offentlige midler til forskning og innovation.

Huller i osten

En del af den schweiziske formular på forskningsmæssig succes skyldes formentlig også landets internationalisering, idet landet er hjemsted for mange internationale organisationer (fx verdens største fysiklaboratorium, CERN) og magnet for talenter fra udlandet. 85% af schweiziske publikationer mellem 2014-2018 var et resultat af internationalt samarbejde, fastslog uddannelses- og forskningsstyrelsen i Schweiz, SERI, i en rapport forrige år.

 

LHC ved CERN

Aktuelt giver det derfor også dybe schweiziske panderynker, at landet endnu ikke blevet associeret til Horizon Europe, EU’s rammeprogram for forskning og innovation. Schweiz betragtes i Horizon Europe som ”tredjeland”. Det betyder, at Schweiz kun kan deltage i begrænsede dele af Horizon Europe, og landet er fx udelukket fra opnå de prestigefulde bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC).

I den netop afsluttede ansøgningsgrunde til ERC Starting Grants blev der uddelt bevillinger til hele 28 forskere fra schweiziske forskningsinstitutioner, herunder 11 til forskere fra ETH Zürich. Bevillingerne kan forskerne beholde, men kun hvis de kan finde en værtsinstitution i et andet land end Schweiz at udføre deres forskning i. Danmark opnåede 7 ERC Starting Grants i seneste ansøgningsrunde.

Schweiz i det innovative DACH

Alt taget i betragtning er der dog mange gode grunde til at se mod Schweiz for inspiration til uddannelse, forskning og innovation. ICDK München har særligt fokus på samspillet mellem universiteter og virksomheder gennem de såkaldte ”Industry on Campus”-samarbejder og vil i den kommende tid også se nærmere på Schweiz i den forbindelse.

Innovationscentret ligger i München og har primært fokus på Sydtyskland. Samtidig har vi øjnene åbne for samarbejdsmuligheder mellem Danmark og det bredere innovationsøkosystem i DACH – samlebetegnelsen for Tyskland, Østrig og Schweiz.