Skip to content

Dansk-koreansk hydrogenalliance med afsæt i Sydkoreas globale bilindustri og sigte mod maritimt sektorsamarbejde

Sydkorea er i front inden for hydrogendrevne brændselscellebiler men anser Danmark som førende power-to-x-nation, man med fordel kan samarbejde med både om grøn hydrogen-produktion og offshore vind. På længere sigt kan samarbejdet rettes mod den maritime sektor, som begge lande har stor interesse i.
Who Eske Bo Knudsen Rosenberg blogger fra Seoul, Sydkorea
When 19.05.2021

Innovation Centre Denmark i Seoul (ICDK) vil etablere dansk-koreansk Hydrogen Alliance

Anført af det danske innovationscenter i Seoul vil den danske ambassade i Korea etablere en dansk-koreansk hydrogenalliance. Alliancen skal identificere de komplimentære styrker mellem Danmark og Sydkorea, der kan accelerere transportsektorens grønne omstilling til lands, til vands og i luften. Danske interessenter inviteres ind i alliancen for at accelerere samarbejdet.

Med lanceringen af alliancen er rammerne for samarbejde med Sydkorea på plads. I løbet af de kommende to år vil alliancen med ICDK Seoul som tovholder samle relevante myndigheder, interesserede forskere og virksomheder med strategiske interesser i Sydkorea til en række roundtables, arbejdsgruppemøder og minikonferencer med det formål at:

  • Bringe viden tilbage til danske interessenter med særlig fokus på Innovationsfondens Innomission-roadmaps om Power-2-X.
  • Give danske forskere og virksomheder adgang til sydkoreanske grønne hydrogenprojekter.
  • Positionere danske virksomheder på det sydkoreanske upstream (produktion) og midstream market (distribution) for hydrogen.
  • Sikre vidensdeling på et myndighedsniveau om eksempelvis forskning og udvikling, barrierer og regulering.
  • Etablere dialog om investering og finansiering.

Danske forskningsinstitutioner, klynger, virksomheder og finansieringsorganer med interesse for at være med helt fra start kan kontakte Innovationsattache Eske Bo Rosenberg på [email protected] for yderligere information.

 

 

Den sydkoreanske regerings mål og indsatsområder

I slutningen af 2020 forpligtede Sydkorea sig til net zero carbon emissions i 2050 og lancerede landets hidtil største økonomiske stimuli pakke ”The Korean New Deal”. Ud af den i alt 97 milliarder USD store investering er 12 milliarder USD afsat til hydrogendrevne brændselscellebiler (herefter hydrogenbiler) med et mål om at producere 500.000 eksemplarer til eksport og hjemmemarkedet inden 2030. Det vil medføre en fordobling af den sydkoreanske hydrogensektor. Med sådanne ambitioner er det åbenlyst, at hydrogen ikke er et buzzword, der er kommet til Sydkorea over night. Senere års vedvarende offentlige og private investeringer har gjort Sydkorea til et kernemarked for den spirende globale hydrogenøkonomi, og landet råder i dag over ca. 1/3 af verdens installerede kapacitet for storskala stationære brændselsceller. En udvikling, der bl.a. er stærkt drevet frem af aftagersiden såsom Hyundai Motors og Doosan.

 

Sydkorea er blandt verdens 10 største økonomier og har klaret sig bedre gennem COVID-19 end alle andre OECD-lande. Nu vil landet gennem grøn og digital vækst booste sin økonomi og vurderer selv på trods af et forventet BNP fald på 1 % i 2020, at landet vil være tilbage på et vækstniveau omkring de 3.2 % i 2022.

Forrest i hydrogenkapløbet til lands

Allerede i 2019 lancerede Sydkorea sin første Hydrogen Economy Roadmap med det formål at skabe et stærkt nationalt økosystem for hydrogen mobilitet og positionere Sydkorea som verdens førende producent af hydrogenbiler og brændselsceller. Tidshorisonten i denne plan er 2040. Målsætningen er at producere 6.2 millioner hydrogenbiler (så altså 5,7 millioner mellem 2030 og 2040) og 15 GW brændselsceller inden da. Et andet vigtigt element er målsætningen om at understøtte en gunstig udvikling for både udbud og pris. Hvad angår udbud, er målet at bevæge sig fra den nuværende grå hydrogenproduktion, der baserer sig på fossile brændstoffer og udleder betydelige mængder drivhusgasser, til en blå og grøn hydrogenproduktion, der baserer sig på henholdsvis ikke-vedvarende brændstoffer kombineret med carbon capture and storage og vedvarende brændstoffer såsom sol- og vindenergi med betydeligt færre eller slet ingen drivhusgasser som følge. Ligesom med vindenergi er prisen for hydrogen en altafgørende faktor for implementering, udrulning og skallering. Derfor er målet i den sammenhæng at reducere den nuværende femdobbelte prisforskel mellem grå og grøn hydrogen til et niveau på omkring det dobbelte i 2040.

 

Sydkoreas position forrest i hydrogenkapløbet er opnået med et tydeligt afsæt i landets globale bilindustri. Nævneværdige resultater er fx verdens første kommercielle brændselscellebil og -lastbil lanceret af Hyundai Motors i henholdsvis 2013 og 2020. Nu skal denne position cementeres og udbygges, hvorfor en mere detaljeret implementeringsplan og incitamentsstruktur forventes at blive offentliggjort i landets anden Hydrogen Economy Roadmap i andet kvartal 2021.

Fremtidens grønne brændstoffer til vands

En anden tung sektor, der har sigtekornet rettet ind på hydrogen, er den sydkoreanske skibsbygningsindustri, som er verdens næststørste. Her er dynamikken dog anderledes end i bilindustrien, da man i høj grad retter sig efter International Maritime Organization’s retningslinjer og kundernes ordrer, hvorfor det ikke er den sydkoreanske industri, der definerer behovet, som driver udviklingen. Det er således kunderne samt relevante myndigheder og forskningsinstitutioner.

I december 2020 lancerede regeringen ”2030 Greenship-K Promotion Strategy” - landets første nationale plan for udviklingen og udbredelsen af grønne skibe. Strategien har som mål at understøtte reduktionen af drivhusgasser i den maritime sektor med op til 70 % i 2030 gennem emissionsfrie teknologier inden for skibsdesign, nye brændstoffer, vedvarende energi, udstyr, m.m. Det sydkoreanske Ministry of Ocean and Fisheries har endvidere forpligtet sig til at facilitere offentlige-private partnerskaber ved at gøre 15 % af skibe under sydkoreansk flag, svarende til 528, til grønne skibe. Det største projekt fokuserer på at introducere og udbrede low carbon og zero carbon-teknologier ved at bygge et pilotskib. I forhold til fremtidens grønne brændstoffer er målet at udvikle sydkoreanske skibe med en hydrogen brændselscelle inden 2025 og ammonia brændselscelle i 2028. Desuden vil lagringssystem og bunkering af flydende hydrogen blive udforsket inden 2030.

Grøn hydrogen fra Danmark

Set i sammenhæng med andre relevante komplimentære grønne koreanske styrkepositioner inden for eksempelvis solar PV, energy storage systems og ICT infrastruktur er Sydkorea svær at komme udenom i de nye globale værdikæder for power-to-x, der er ved at blive etableret verden over. Og selvom Sydkorea anses for at være verdensførende på feltet, producerer landet på nuværende tidspunkt udelukkende grå hydrogen: et biprodukt ekstraheret fra petrokemi og stålproduktion med den højeste drivhusgasudledning blandt alle produktionsmetoder. For at nå landets målsætning om net zero carbon emissions i 2050, kræver det ifølge Bloomberg NEF en øjeblikkelig opgradering af Sydkoreas vedvarende energisystem og infrastruktur for at få prisen på grøn hydrogen ned på det globale gennemsnit. Nøglen er altså produktion af grøn hydrogen produceret af vedvarende energiformer såsom biogas og offshore vind, samt i en transitionsfase blå hydrogen produceret af naturlig gas. Dertil kommer effektivisering og udviklingen af storskala elektrolyse og lagringssystemer.

Det er lige præcis her, at danske forskere og virksomheder kan spille ind med instrumentelle komplimentære teknologier og løsninger og sammen med myndigheder og industrien etablere nye globale værdikæder i samarbejde med sydkoreanske partnere.