Skip to content

Velkommen til det virtuelle vidensdiplomati

Det kan have lange udsigter, før det igen bliver nemt at rejse mellem Danmark og Kina. I Shanghai har vi taget konsekvensen. Alle nye projekter skal være digitale og virtuelle fra fødslen. Det er et benspænd, der udfordrer vores opfindsomhed i en tid, hvor alle lider af akut webinarforstoppelse.

I Kina er arrangementer og indlandsrejser blevet aflyst eller udskudt som følge af en række mindre udbrud af COVID-19 over vinteren. Restriktionerne gælder indtil videre indtil udgangen af marts. For mig betyder det, at mange eftermiddage bruges på kontoret i Shanghai på møder med danske interessenter. Når det er eftermiddag i Kina, er det morgen i Danmark, så jeg får et kig ind i de danske stuer og køkkener, når landet vågner. Og bag kameraerne skinner solen mere og mere. Morgenerne er blevet lysere, og der er ved at komme fart i udrulning af vacciner. Nu har min gamle far endda også fået lov til at bestille en tid. Med et Danmark på vej imod bedre tider får vi en del henvendelser, der kredser om, hvornår vi tror, man kan komme tilbage til Kina.

Det korte svar er, at vi ikke ved det, men det kan have lange udsigter. De rejsetrængende står over for to udfordringer. For det første skal man igennem nogle praktiske og bureaukratiske trængsler med at få visum. Det kan være vanskeligt fx for danske studerende, der gerne vil rejse til Kina for at begynde eller færdiggøre studier. Hvis det lykkes at få visum, er der imidlertid en barriere mere. Alle, der ankommer til Kina, skal forholde sig til de strenge karantæneregler. Som minimum skal man i 14 dages karantæne, hvilket for langt de fleste foregår på centrale karantænehoteller, som er af varierende standarder. Det er ikke mange, der har tid eller mod på at bruge 14 dage på den måde.

Vi har taget konsekvensen, og hos ICDK Shanghai er vi holdt op med at udvikle projekter eller aktiviteter, der indbefatter rejser. Alle vores aktiviteter skal fødes digitale. Det er et benspænd, som vi har nogen erfaring med, for i det seneste år har vi ikke kunnet rejse. Det nye er, at vi ikke længere ser det digitale som en overgang, men derimod som et grundvilkår. Velkommen til det virtuelle vidensdiplomati.

Hvorfor er det svært at omstille sig til virtuelle løsninger?

I Shanghai og på de andre danske innovationscentre har vi en bred vifte af instrumenter til rådighed. Det er fx Outlook-rapporter, Innovation Camps, Strategic Business Alliances og en håndfuld andre programmer, som faciliterer netværksdannelse mellem vidensmiljøer i Danmark og i innovationscenterlandene. Vi har tidligere brugt disse instrumenter til at understøtte, at de rigtige danske og kinesiske interessenter mødes – enten i Danmark eller i Kina. Det var sådan, vi arbejdede, fordi det fysiske møde mellem mennesker gør en forskel. I sådan et møde fornemmer man, om der er grobund for tillid og sympati – den slags, der ofte afgør, om gode intentioner og ideer bliver til konkrete projekter og forretninger.

Jeg synes, det fysiske møde er vildt interessant og vigtigt. Ja faktisk så vigtigt, at jeg har skrevet en ph.d.-afhandling om (fysiske) videnskabelige møder. Afhandlingen blev forsvaret i 2020, og på en måde var arbejdet allerede forældet ved forsvaret, idet jeg undersøgte videnskabelige møder som noget fysisk, og kun behandlede de digitale varianter stedmoderligt. Det er altså kun et år siden, vi boede i en verden, hvor det var kutyme, at vi mødtes og talte til hinanden i det samme rum, trykkede hånd og så hinanden i øjnene, når der skulle ske noget vigtigt.

Erfaringerne fra Shanghai

Måske kommer vi aldrig tilbage til verden af i går. Den tanke kan man godt få lidt ondt i maven over, når man ser ind i en uge med en endeløs række af webinarer og møder med skrattende lyd og ansigter, der er hakket ud i små kvadrater. Hvis vores fremtid er uden – eller i hvert fald med væsentligt færre – rejser, så må vi gøre de virtuelle møder bedre. Vi har haft succes med hybrid-arrangementer, hvor vi har samlet mennesker i Kina, og haft de danske interessenter til at gå på mødet hjemmefra. Det er fordelagtigt, hvis det i det mindste er muligt at samle nogle af deltagerne på en fælles lokation. Det gjorde vi fx ved fejringen af 10-års jubilæet for Sino-Danish Center for Education and Research, som trods omstændighederne blev et festligt højdepunkt for det vigtige samarbejde mellem de otte danske universiteter og University of Chinese Academy of Sciences (UCAS). Vi har også ageret mødeværter på innovationscenteret i Shanghai eller på ambassaden i Beijing; og vi har prøvet at holde arrangementer hos kinesiske partnere, som danske interessenter gerne ville mødes med. Det giver noget, at vi fra innovationscenteret kan være fysisk til stede og samle det uformelle op i pauser og over en kop te – på vegne af de danske interessenter.

Det er et mødeformat, der stiller nye krav til os, for på den her måde skal vi ikke bare finde de rigtige partnere og sørge for, de kommer til at tale med hinanden. Vi skal også kunne tale med om indholdet, stille gode spørgsmål og skubbe samarbejdet videre. Det er det muliges kunst, men det gør en forskel, at vi kan repræsentere danske interesser på et tidspunkt, hvor den kinesiske udvikling og økonomi buldrer af sted, og de danske parter ikke selv har mulighed for at være til stede. Sammen med innovationscenteret i Seoul har vi eksperimenteret med møder i virtual reality, hvor folk tager et aggregat på hovedet og holder nogle dimser i hænderne. Når man har udstyret på, kan man mødes i et virtuelt møderum, hvor man kan trykke hånd og se hinanden i en slags fuld person. Det giver et andet nærvær end på møder foran en skærm. Det er en teknologi, som vi kommer til at arbejde videre med i løbet af 2021.

Fraværet af arrangementer og rejser kommer også til at ændre, hvem vi samarbejder med. Når man er ude at mødes med en vifte af interessenter, så er der en tendens til at blive grebet af de samarbejder, hvor kemien er god. Dem, som det er nemt at udvikle ideer og aktiviteter sammen med. Når vi ikke kan forlade os på den form for menneskelige relationer, vil vi tage en mere analytisk og databaseret tilgang til at identificere potentielle partnere. Det er et projekt, som vi kommer til at arbejde med i det kommende år og når vi har konsolideret de første erfaringer, vil jeg dele dem her på bloggen.

I Shanghai vil vi gerne lære mest muligt af vores eksperimenter med virtuelle løsninger, så interessenter er velkomne til at kontakte os i Innovationscenteret i Shanghai med gode ideer, kritik eller kommentarer.