Silicon Valley har taget for sig af Nobelpriserne i 2020
Med et amerikansk valg, som har fyldt alt i medierne og mennesketomme universiteter, hvor forskere og studerende er sendt hjem på ubestemt tid på grund af COVID-19, har der i alt for lang tid i USA ikke være den samme opmærksomhed omkring forskningen som normalt.
Det er dog ikke ensbetydende med, at forskningen er gået i stå. Ligesom det er tilfældet med så mange andre sektorer, er der også i stor stil blevet sat strøm til forsknings- og uddannelsessektoren i USA. De amerikanske universiteter har vanen tro også taget godt for sig af retterne i forbindelse med oktober måneds uddeling af Nobelpriser.
Ikke mindst universiteterne i området omkring Silicon Valley har markeret sig med Nobelpriser i kemi, fysik og økonomi og en overraskende aktie i Nobelprisen i litteratur.
Gensaks, nye auktionsformer og creative writing
Professor Jennifer A. Doudna fra Berkeley University of California fik sammen med Emmanuelle Charpentier fra Max Planck-instituttet i Berlin Nobelprisen i kemi for opdagelsen af gen-saksen CRISPR. CRISPR-teknologien gør det muligt for forskere at klippe og redigere i mennesker, dyr og planters DNA og vil kunne bruges til at behandle sygdomme og til at udvikle genmodificerede afgrøder og mikroorganismer, som vil være uundværlige værktøjer i den grønne omstilling.
De to Stanford-professorer Paul Milgrom og Robert Wilson har fået Nobelprisen i økonomi for deres auktionsteorier og udvikling af helt nye mere avancerede former for auktioner. Auktioner er en mekanisme, som løser et allokeringsproblem, og de anvendes i dag på en lang række områder fra prissætning af receptpligtig medicin og strøm til placering af reklamer på hjemmesider. Disse auktioner vil også komme til at spille en vigtig rolle i klimakampen i forbindelse med allokering af emissionsrettigheder.
Stanford har i år også haft en - måske lidt overraskende - aktie i Nobelprisen i litteratur, som gik til den amerikaske forfatter Louise Glück. Louise Glück er visiting professor på Stanford og har været en del af universitetets Creative Writing Program, og Nobelprisen er med til at understrege, at Stanford er meget mere end naturvidenskab og teknik.
Grundforskning er motoren i Silicon Valley
Med Nobelpriserne i år er der 29 nulevende Nobelpristagere på UC Berkeley og Stanford, og det er med til at understrege, at Bay Area er et af de allerstærkeste videnskabelige områder i verden, samtidig med at området også er innovativt centrum for store globale teknologivirksomheder, start-ups og risikovillig kapital.
Og det er i høj grad forskningen og universiteterne, der er motoren i Silicon Valley, som får hjulene til at køre rundt. Det er fundamentet for uddannelse af de mange forskere og specialister, som sidder i tech-giganternes udviklingsafdelinger og udvikler morgendagens teknologier eller tager springet og starter egen virksomhed. Det er også forskningen, der er kilde til de mange banebrydende opdagelser, som entreprenører, investorer og store virksomheder efterfølgende kan videreudvikle til løsninger, som kan bringes frem til forbrugerne og være med til at løse samfundets store problemer.
Sådan er det også med Nobelpriserne i år. CRISPR-teknologien er fx allerede i anvendelse, selvom den kun har få år på bagen. Den danske biotekvirksomhed SNIPRBIOME, der har rejst 350 mio. kr. hos investorerne i kapital, er bare et ud af flere eksempler på, hvordan Nobelprisforskning i Californien transformeres og bliver til grundlaget for nye CRISPR-virksomheder i Danmark. SNIPRBIOME, der har 25 ansatte, bruger CRISPR-teknologien til at udvikle ny antibakteriel medicin, som kan løse problemet med antibiotikaresistens, der hvert år slår millioner af mennesker ihjel.
CRISPR-teknologien vil også i stor stil komme til at blive brugt i den grønne omstilling og i klimakampen til fx at udvikle nye biobaserede og -nedbrydelige materialer og til at reducere CO2-udledningen fra landbrug og industrielle processer. Nobelprisforskningen på UC Berkeley og de forskningsmiljøer, der er på området, er derfor også oplagte internationale samarbejdspartenere for Danmark, når den grønne forskningsstrategi og de grønne partnerskaber omkring de fire grønne forskningsmissioner skal etableres.
Danmark har tætte partnerskaber med universiteterne i Silicon Valley
På Innovationscentret i Silicon Valley (ICDK Silicon Valley) er vi tæt dialog med bl.a. energiforskningscentret SUNCAT på Stanford og universiteterne i CITRIS-samarbejdet (der tæller UC Berkeley, Davis, Merced og Santa Cruz) for at bane vejen for, at danske forskere kan samarbejde med de amerikanske forskere på områder som f.eks. fangst, lagring og anvendelse af C02 samt energilagring og konvertering. Alt sammen temaer, som er centrale i den danske grønne forskningsstrategi. ICDK Silicon Valley har i 2020 opbygget et stærkt netværk og indgående kendskab til hele det grønne økosystem inden for entreprenørskab i Silicon Valley og vil det kommende år udnytte dette til fordel for danske aktører gennem f.eks. study visits, roundtables, seminarer, learning academies, master classes m.v. Det er alle sammen velkendte værktøjer, som virker, og som kan bruges til at få koblet den danske forsknings- og teknologiudvikling inden for de centrale temaer i forskningsstrategien til den internationale grønne omstilling, som regeringen offentliggjorde i efteråret. Og samtidigt få et internationalt perspektiv på de danske indsatser og løsninger.
I ICDK Silicon Valley er vi således mere end klar til at gå ind i arbejdet med at få udmøntet de fire forskningsmissioner og til at bidrage til klimakampen og den grønne omstilling.